BROEN-LAB – Business Controller
Kan du støtte ledelsen i at træffe strategiske beslutninger og sikre en effektiv drift af virksomheden? Er du analytisk og resultatorienteret?
Så er det dig, der søges som Business Controller til BROEN-LABs økonomifunktion!
Jobbet
Du får en central og selvstændig rolle i at drive og optimere økonomisk performance og bidrage til at realisere virksomhedens forretningsmål. Derudover vil du arbejde med optimering og implementering af systemer, samt arbejds- og forretningsgange.
Din arbejdsdag vil omfatte faglige udfordringer, alsidighed og ansvar, hvor du vil agere sparringspartner både i såvel som uden for afdelingen.
Du vil indgå i en mindre afdeling bestående af en Finance Manager, to bogholdere og en junior controller, hvorfor der lægges stor vægt på indbyrdes support og sparring, hvor det er nødvendigt, for sammen at overholde løbende deadlines.
Dine ansvarsområder og -opgaver omfatter:
- At analysere og forstå virksomhedens økonomiske performance og identificere muligheder for forbedring
- At udarbejde månedlige rapporter, budgetter og prognoser
- At understøtte ledelsen i beslutningsprocesser ved at levere relevant information og anbefalinger
- At evaluere investeringer og projekter for at sikre effektiv brug af ressourcer
- At samarbejde tæt med andre afdelinger for at sikre en ensartet og integreret rapportering og analyse
Kort sagt en bred rolle med mulighed for at påvirke forretningen.
Personen
Du har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi, erhvervsøkonomi eller tilsvarende. Du har med fordel erfaring i business controlling og økonomisk analyse. Erfaring med Power BI, Dynamics 365 og et godt kendskab til Excel er også kvalificerende.
Som person er du struktureret og løsningsorienteret i din tilgang til arbejde og er vant til at arbejde med løbende deadlines.
Man kan derudover sige om dig, at du:
- Er stærk analytisk
- Er tydelig i din kommunikation og kan videreformidle din faglige viden
- Er proaktiv og detaljeorienteret
- Er velvillig og hjælpsom
- Er en teamplayer med godt humør
Du skriver og taler dansk og engelsk på et højt niveau.
Dine muligheder
Der tilbydes en udfordrende og afvekslende stilling i en ambitiøs og dynamisk virksomhed, hvor du vil få mulighed for at påvirke både udvikling og performance. Du vil få gode karrieremuligheder og konkurrencedygtige ansættelsesvilkår.
Der tilbydes muligheder for personlig og faglig udvikling.
Ansøgning
BROEN-LAB samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Senior Konsulent hos GML-HR, Kristian Storm Aagaard, på telefon 2052 6695 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.
BROEN-LAB udvikler, producerer og sælger komplette armatur- og nødbruserløsninger til laboratorier, uddannelsesinstitutioner, den farmaceutiske industri og fødevaresektoren.
Produktionen er outsourcet til eksterne partnere, men produktudvikling, slutbearbejdning, montage og kvalitetstest foregår i Assens. Virksomheden har en global salgs- og serviceorganisation, hvor de største markeder er Tyskland, England, Benelux og Norden.
BROEN-LAB er en selvstændig virksomhed, der blev udskilt fra BROEN A/S i 2015. Der beskæftiges i alt 80 personer, heraf 65 på hovedkontoret i Assens.