Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Brdr. Dahl – Salgskonsulent – Stålrør & Ventiler


Søg stillingen

Har du ambitioner om at skabe en solid salgskarriere indenfor industriområdet?    
   
Så bliv ekstern salgskonsulent inden for rør og ventiler 
Vi søger en salgskonsulent til at udvikle og udbygge samarbejdet med vores industrikunder. Her får du muligheden for at udvikle din karriere og have et stærkt brand i ryggen samt stor indflydelse på din hverdag.
 
Du opbygger gode relationer og udvikler salget  
Som salgskonsulent får du en central og vigtig rolle med ansvar for at fastholde og videreudvikle dine egne kunder i tæt samarbejde med den øvrige organisation. Helt konkret bruger du størstedelen af din tid ude hos kunderne på at opbygge gode relationer, præsentere vores produkter og koncepter, afdække kundernes unikke behov og få ordrer i hus.  
 
En del af din rolle er også at udarbejde tilbud, udvikle servicepakker og kundetilpassede logistikløsninger.
 
Tæt samarbejde med et stærkt team 
Du samarbejder proaktivt med et velfungerende team af dygtige kolleger for at sikre konkurrencedygtighed. Der vil blive taget godt hånd om dig fra starten. Du vil gennemgå et introforløb, så du får indblik i vores systemer og produkter og – afhængig af din baggrund – klædes ordentligt på til opgaven. 
 
Skab en solid karriere hos Brødrene Dahl 
Du får base i Aarhus sammen med dedikerede og kompetente kollegaer, der står klar til at hjælpe dig. Motivationen er i top, og vi arbejder målrettet for at skabe succes for vores kunder. Du får stor fleksibilitet til selv at planlægge din arbejdstid. Og så får du rigtig gode udviklingsmuligheder i en stor organisation, hvor du selv har indflydelse på dine resultater. 
 
Der er flere forskellige indgange til stillingen 
  • Ideelt set har du erfaring fra et tilsvarende salgsjob med opsøgende salg, og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til industribranchen, rør, ventiler eller beslægtede produkter.  
  • Du arbejder måske i dag som sælger af andre tekniske produkter og har nu lyst til at blive en del af Danmarks stærkeste hold inden for rør, ventiler og beslægtede produkter.  
  • Det kan også være, at du i dag arbejder som indkøber af tilsvarende produkter, og du har lyst til at bruge dine kompetencer i en salgsstilling.  
  • Uanset hvilken baggrund du har, så skal vi nok hjælpe med at udvikle dine kompetencer, så du bliver klædt godt på til jobbet.  
  • Det er en klar fordel, hvis du er branchevant og har en kommerciel indstilling og vindermentalitet.  
  • Som person er du tillidsskabende og har nemt ved at skabe kontakt og relationer, ligesom du er en holdspiller med gode kommunikationsevner. Desuden er du systematisk og analytisk, og du har altid dit fokus rettet mod resultatet. Endelig arbejder du målrettet for at styrke salget.  
  •  
Vi glæder os til at høre fra dig! 
  
Ansøgning

Brdr. Dahl samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 24258808 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Søg stillingen

08 / 2017
Brdr. Dahl