Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Bankdata – Lead Domain Architect


Søg stillingen

Er du klar til at tage Bankdatas arkitektur til nye niveauer, uden at gå på kompromis med forretningens overordnede strategi?

Bankdata er en af landets største finans-it virksomheder med mere end 800 medarbejdere. Bankdata leverer totale it-løsninger til 8 danske pengeinstitutter, som også er ejere af Bankdata. 

Der sker spændende ting i Bankdata, der gennemgår en stor udvikling. Man søger derfor en Lead Domain Architect til at stå for en vigtig transformation, der bl.a. indebærer at flytte afdelingen fra rådgivervendt til kundevendt udvikling.

De nye løsninger skal ikke længere bygges primært til rådgiveren – men i højere grad til kunden selv.

Jobbet

Hvor enterprisearkitekterne i høj har fokus på den tværgående sammenhængskraft i arkitekturen, er du som Lead Domain Architect i stedet fokuseret på det forretningsdomæne, du er tilknyttet.

Som Lead Domain Architect bliver du Bankdatas kodenære arkitekt, der har Software Craftsmanship som dit primære fokusområde. Det vil sige, at dit arbejde består af både tekniske diskussioner omkring implementering – ligesom du gerne dykker ned i koden for at gennemse kvaliteten.

Du bliver en af fire arkitekter på investering og økonomi og skal derigennem favne dine kollegaer. Du bliver sammen med Chief Product Owner og to afdelingsledere tæt knyttet til ledelsen af afdelingernes værdikæde.

 

Du…

  • Skal sikre den rette arkitektur ift. Bankdatas strategi
  • Trives i dialoger med forskellige teams, product owners og ledelsen
  • Lykkes med at skabe en sammenhængskraft i teamet – både fagligt og socialt

 

Must Wins i rollen er følgende:

  • At sikre høj kodekvalitet og høj grad af automatiseret test/monitorering
  • At du sætter dit arkitektoniske aftryk – og arbejder med forandringsledelse i teamet
  • At du lykkes med en klar og tydelig ”leder-karisma” og formår at skabe ”følgere” omkring dig
  • At du hjælper med at omsætte Bankdatas strategi til konkret arkitektur indenfor DevOps, Move to Cloud, Open Banking mv.

 

Personen

Du har erfaring fra en lignende stilling, ligesom erfaring fra finanssektoren også er et plus. Du er dygtig til at netværke og en stærk formidler, der nyder at være en del af et hold. Du er villig til at lære fra dig – og samtidig kunne forstå og lytte til dine kollegaer.

Det er et ufravigeligt krav, at du kan begå dig flydende på engelsk.

Det er vigtigt, at du forholder dig ydmyg og anerkendende i dit arbejde og søger indflydelsen og dialogen med de andre arkitekter i Bankdata.

Personlige kvaliteter

Følgende kendetegner din personlighed på en arbejdsplads:

  • Du har et ”servant mindset”
  • Du er selvstændigt orienteret
  • Du har forståelse for, at den perfekte løsning ofte ikke findes
  • Du har en god perspektiveringsevne og kan spotte forretningsmæssig værdi i de mulige løsninger

 

Faglige kvaliteter

Følgende kendetegner dine faglige kvaliteter:

  • Du er ”flydende” i Java eller C# som kodesprog og har gerne kendskab til mainframe.
  • Du har forståelse for Kubernetes/OpenShift, containers og andre Cloud Native koncepter.
  • Du har en bred teknologiforståelse og følger med i, hvad der rører sig på teknologisiden inden for f.eks. Cloud Native verden
  • Du har stærke formidlingsevner
  • Du har erfaring med microservices
  • Erfaring med domain driven design er en fordel.

 

Dine muligheder

Du kommer til at sidde i vores områdeteam, som består af alle de tværgående profiler, dvs. arkitekter, Chief Product Owner, mm. Teamet tilstræber at arbejde som et scrum team og arbejder mod evnen ”learn and adapt rapidly”, da forandring er vores eneste konstant.

Du har rige muligheder for udvikling i Bankdata, og du kan gå forskellige veje alt efter, hvad du ønsker. Du kan f.eks. gå Scrum Master vejen, leder-vejen eller arkitektur-vejen (det kunne f.eks. være som Lead Data Architect)

Bankdata har gode arbejdsforhold. Herunder kan bl.a. nævnes en 36 timers arbejdsuge, 7 ugers ferie, flekstid og mulighed for hjemmearbejde. Bankdata er en attraktiv arbejdsplads med en klar faglig profil og et stærkt fællesskab med engagerede og fagligt kompetente medarbejdere, som er stolte over at repræsentere Bankdata.  

Hos Bankdata balanceres dualiteten mellem empowerment og accountability, og målet er at gøre teams så selvkørende som overhovedet muligt.

Ansøgning

Bankdata samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Lars Halsboe på telefon 2425 8808 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.  

Bankdata er ejet af 8 pengeinstitutter og er med sine godt 800 ansatte en af landets største IT-arbejdspladser. Vi tilbyder stor frihed i jobbet, personlige udviklingsmuligheder, en række personalemæssige goder og en løn, der matcher jobbet. Analyser viser, at vi har nogle af landets mest tilfredse medarbejdere, og du kan læse meget mere om, hvad nogle af dem siger om at arbejde hos Bankdata på www.bankdata.dk

Søg stillingen

02 / 2021
Bankdata