Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

balticfinance – Skadebehandler – Arbejdsskader


Søg stillingen

Serviceorienteret og kvalitetsbevidst

Vores kunde balticfinance Danmark har siden 2001 beskæftiget sig med udvikling af ulykkesforsikringer i Skandinavien og samarbejder i den forbindelse med udenlandske forsikringsselskaber, som derigennem har fået adgang til dette marked.

Virksomheden er i rivende udvikling, bl.a. med stigende aktivitet inden for arbejdsskader, hvor man har en attraktiv profil. For at imødekomme det stigende aktivitetsniveau i Danmark og for generelt at styrke organisationen, ansættes nu en erfaren skadesbehandler.

Jobbet

Stillingen er nyoprettet, og det forventes, at du kan være med til at forme din egen hverdag og udvikle området.

En væsentlig del af din arbejdstid går med behandling af arbejdsskader og -ulykker herunder registrering i virksomhedens database. Du vil i forbindelse med skadesbehandlingen kommunikere med kunder, læger, advokater, AES og forsikringsselskaber.

Derudover vil du bl.a. beskæftige dig med:

  • ajourføring af sager
  • overvågning af sager
  • statusopfølgning
  • kontrol af afgørelser AES og medicinske rapporter
  • tolkning af medicinske journaler

 

Der er ikke salgsarbejde forbundet med stillingen. 

Arbejdssted på kontoret tæt på den danske/tyske grænse.

Personen

Du har relevant erfaring inden for forsikring og stort kendskab til arbejdsskade, hvor du har oparbejdet solid erfaring med sagsbehandling. Hvis du tidligere har været med til at opbygge forretning, vil det være en fordel.

Du er selvstændig, arbejder struktureret og formår at have en effektiv hverdag, hvor du prioriterer og håndterer dine opgaver omhyggeligt og med høj kvalitet. Du er robust, trives med en travl hverdag, og så er du god til at bevare overblikket i en travl hverdag.

Du er serviceorienteret, pligtopfyldende og god til at møde kunden i enhver situation. Som kollega er du hjælpsom og bidrager til den gode stemning på kontoret. Du trives i en uformel kultur, hvor der er fuld fart på udviklingen.

Du behersker engelsk i skrift og tale.

Dine muligheder

Du kommer til at arbejde i en ambitiøs og innovativ virksomhed, som er i god udvikling. Virksomheden er kendetegnet ved en flad organisation med korte beslutningsgange. Hverdagen er præget af spændende opgaver, gode og dedikerede kollegaer og en uformel omgangstone med stor respekt for hinandens arbejde. 

Du får ansvar og en vigtig rolle, hvor du med din indsats og faglighed skal bidrage til den fortsatte udvikling af arbejdsskade-området. Du tilbydes gode og fleksible ansættelsesvilkår.

Ansøgning

balticfinance samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte partner Søren Laigaard-Andersen på telefon +45 2074 4492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Ansøgninger behandles løbende. Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.
 

Søg stillingen

12 / 2019
balticfinance