Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Babysam – E-commerce Manager


Søg stillingen

BabySam er markedsleder i Danmark indenfor salg og rådgivning af babyudstyr. Man tør drømme stort og går benhårdt efter at fastholde og udvide positionen i markedet. Med et landsdækkende netværk på 31 butikker, en ambitiøs omnichannel strategi og en webshop på en ny og stærk platform er fundamentet på plads til at nå nye højder på den i forvejen stærke vækstrejse. 

 

BabySam søger nu en ambitiøs og salgsdrevet E-commerce Manager, som skal løfte den digitale omsætning og dermed vil få en central rolle i BabySams vækststrategi.  

 

Jobbet 

Som E-commerce Manager er du overordnet salgsansvarlig på babysam.dk, og du er, i samarbejde med eksternt bureau, ansvarlig for at drive trafik til babysam.dk (Paid Search, display, prissammenligning, affiliate, etc.) 

 

I samarbejde med planning vil du, med henblik på at sikre optimal lagerdækning, være medansvarlig for lagerstyring og varebestilling til webshoppen. 

 

Du har ligeledes et tæt samarbejde med indkøb omkring planlægning af digitale kampagner og bidrager til sortimentsudviklingen med fokus på både bredde og dybde.  

 

Derudover vil dine primære opgaver være: 

  • Overordnet ansvar for merchandising og driftsoptimering på babysam.dk  
  • Ansvar for eksekvering af kampagner i online kanaler herunder babysam.dk 
  • Ansvar for det daglige samarbejde med weblager herunder udarbejdelse af salgsforecast 
  • Bidrager til videreudvikling på e-commerce platform i forhold til salgsoptimering 
  • Sikre nødvendig rapportering til nærmeste leder samt resten af organisationen 

 

Med reference til virksomhedens Chief Digital Officer, får du et ansvarsfuldt og selvstændigt job i en dynamisk detailvirksomhed, hvor hverdagen er præget af høj aktivitet, afveksling og masser af udfordringer. Beslutningsvejene er korte, arbejdsklimaet uformelt og kollegaerne engagerede. 

 

Du er leder for et mindre team af medarbejdere, som hver især har ansvaret for sit eget område i den digitale del af virksomheden.  

 

Personen 

Vi søger en digital ildsjæl med en stærk forretningsforståelse, som kan og er drevet af at løfte den digitale omsætning. Det er resultaterne der driver dig, men du har en forståelse for teknologiens muligheder og begrænsninger. 

Du… 

  • har en god kommerciel forretningsforståelse 
  • er handlekraftig og trives i et ambitiøst miljø, hvor det går stærkt og hvor mål og performance præger kulturen 
  • har stort eksekveringsgen 
  • arbejder analytisk og datafokuseret  
  • kan og tør give modspil og udfordre med fokus for at skabe de bedste resultater 

 
Ansøgning 

BabySam samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Konsulent hos GML-HR Mie Reenberg på telefon 4113 6000 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. 

BabySam er Nordens største og mest innovative kæde indenfor Babyudstyr og har de sidste fire år været igennem en markant udvikling som har resulteret i markant øget omsætning og indtjening. 

BabySam udgøres i dag af 31 butikker fordelt over hele Danmark. Butikkerne drives samlet som en kæde fra hovedkontoret i Rødovre som beskæftiger 30 ansatte. Derudover har BabySam sin egen webshop, BabySam.dk, og en kundeklub. 

Kæden beskæftiger 430 ansatte og ejer udover BabySam A/S også Odder Barnevognsfabrik, hvorfor Babysam er eneste forhandler deraf. Endelig driver BabySam professionelt salg (B2B) og er blandt de største leverandører til landets offentlige institutioner og dagplejesektoren.   

BabySam A/S er ejet af kapitalfondene Polaris Equity Partner, AAC Capital Partners og tidligere ejere af kæden. 

 

 

Søg stillingen

06 / 2020
Babysam