Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Anonym virksomhed – Senior HR Partner


Søg stillingen

Vi søger en erfaren Senior HR Partner der kan understøtte en ambitiøs kommerciel organisation. Stillingen er placeret i trekants-området og du vil indgå i en veletableret organisation med mere end 1000 kolleger.

Vores kunde gennemgår en transformation på en række områder og har de seneste år tilført nye kompetencer, organiseret sig med henblik på fremtiden og skabt et skarpere fokus på markeder, digitalisering og ledelse. 

Stillingen
Senior HR Partnerens vigtigste opgave er at forstå forretningens prioriteter og omsætte strategi til relevante og værdiskabende HR-aktiviteter. Med dig ombord bliver vi et HR-team på 11 hvoraf 5 medarbejdere tager sig af lønhåndteringen og resten arbejder med HR partner- og rekrutteringsopgaver. Som Senior HR-partner spiller du en central rolle i den fortsatte strategiske udvikling af virksomhedens fortsatte vækst.

Ansvarsområde
Dit primære ansvarsområde bliver Marked/Indkøbs-organisationen som driver samarbejdet med leverandører og overvåger markedstrends. Herudover vil du få HR Partner ansvaret for udvalgte stabsfunktioner. 

Du vil i samarbejde med den øverste funktionsledelse udarbejde planer over årets HR-aktiviteter. Du leverer sparring og rådgivning inden for hele HR-området og arbejder tæt sammen med ledere på flere niveauer i organisationen. Du skal bidrage til, at forretningen har de rette kompetencer – både ved at understøtte udvalgte rekrutteringer og ved udviklingen af den nuværende organisation. Analyser og kompetenceafklaring er derfor centrale elementer i jobbet ligesom du driver aktiviteter koblet til HR-årshjulet og HR-planen for dit område. 

En vigtig del af dit job bliver ligeledes, at du bidrager til videreudvikling af HR-funktionen generelt, herunder bl.a. udvikling af HR programmer for hele virksomheden. Du er en meget erfaren HR Partner, der er fortrolig med rollen.

Om dig
Du er i dag en erfaren HR-konsulent eller HR-business partner, som er vant til at arbejde tæt på forretningen. Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig som cand.merc. med et islæt af HRM, HD(O), master i HR eller anden uddannelse, der giver dig et teoretisk fundament for rollen. Du har tidligere deltaget proaktivt i transformationsprocesser og er vant til at implementere udviklingsinitiativer på baggrund af en strategi. 

Du trives i en dynamisk organisation drevet af købmandskab. Muligheden for at arbejde selvstændigt med dit forretningsområde motiverer dig, og organisationen mærker dit engagement. Du drives af at levere resultater der gør en forskel for forretningen. Du har gennemslagskraft og en hands-on tilgang, der spreder energi omkring sig. 

Du evner at skabe gode relationer og kommunikere på alle niveauer i organisationen. Du har en analytisk tilgang til problemløsning og du trives med en bred opgaveportefølje af opgaver. 

Søg stillingen
Har du lyst til at være en del af HR-teamet og søge denne stilling, så klik på “Søg stillingen” nedenfor. Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater og ansætter, når vi har den rette kandidat. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Lars Halsboe ved GML-HR, som håndterer denne rekruttering, på mobil 2425 8808. Vi glæder os til at høre fra dig.
 

Søg stillingen

02 / 2021
Anonym virksomhed