Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Anonym virksomhed – Salgs- og trade marketingkoordinator


Søg stillingen

Struktureret, serviceminded og administrativ stærk profil

Spændende nyoprettet stilling med bredt ansvarsområde inden for salg og marketing.

Vores kunde er en projektorienteret virksomhed med hovedkontor i Storkøbenhavn. Virksomheden leverer tekniske løsninger til kunder på det danske marked. Virksomheden er en del af en stor international koncern og er blandt branchens førende med et stærkt produktprogram.

Jobbet

Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag med en bred pallette af opgaver. Du får en vigtig rolle som support for salgsafdelingen med tilbudsarbejde og ordrehåndtering, hvor du med din sans for kvalitet skal tilsikre øget kvalitet i de interne salgsprocesser. Du kommer endvidere til at arbejde med ekstern kommunikation og markedsføring.

Du vil være i tæt dialog med salgsorganisationen og får en bred kontaktflade på tværs af hele organisationen. Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Support af sælgerne internt i salgsafdelingen i tilbuds- og udbudsarbejdet. 
  • Udarbejde ordrebekræftelse i samarbejde med sælgerne og oprette sagerne internt. Slutteligt medvirke til overdragelse og koordinering af salgsprojekter til projektafdelingen.
  • Medvirke til øget standardisering og sikre kvalitet i salgsarbejdet.
  • Varetage virksomhedens eksterne kommunikation og markedsføring på alle relevante medier, herunder sikre en større tilstedeværelse på relevante sociale medier.
  • Udarbejde DK brochuremateriale til eksternt brug og tilsikre, at materialet altid er opdateret ift. Koncern-marketing.  
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer  
  • Ad hoc-opgaver  

Personen

Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling i en salgs- eller marketingafdeling, gerne i industrien, hvor produkterne har en vis teknisk kompleksitet. Du er vant til at arbejde aktivt i rollen som salgsbackup, hvor du ar hjulpet flere sælgere med tilbud og ordrebehandling.

Derudover har du erfaring og interessen for marketingarbejde bl.a. udarbejdelse af traditionelt marketingmateriale og markedsføring på forskellige elektroniske platforme.

Du har formentlig en uddannelse inden for salg og marketing eks. HA eller markedsføringsøkonom, men det er dine praktiske erfaringer, som vægtes.

Du er IT stærk og rutineret bruger af office-pakken og særligt god til Excel og PowerPoint. Har du erfaring med grafiske programmer og CMS, vil det være en fordel. 

Der forventes gode sproglige kvalifikationer i skrift og tale på dansk og engelsk. Mestrer du endvidere tysk og fransk, vil det være et plus.

Du har en struktureret arbejdsform, arbejder vedholdende og sikrer fremdrift i opgaverne. Du er god til at prioritere og arbejde med mange opgaver uden at miste overblikket og misse deadlines. Du er ærekær, detaljeorienteret og kvalitetsbevidst. 

Du har en positiv og samarbejdsorienteret indstilling. Du er serviceminded og med en anerkendende måde at kommunikere på. Du kan godt lide afveksling mellem både driftsbetonede og mere kreative opgaver.
 

Dine muligheder

Du får et ansvarsfuldt job i en af branchens førende virksomheder. Virksomheden er en del af en ambitiøs international koncern, hvor der er fokus på udvikling af forretning og mennesker.

Da stillingen er nyoprettet, vil der være gode muligheder for, at du kan præge jobbet og din hverdag. 
 

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Søren Laigaard-Andersen på telefon 20744492 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende.
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” knappen. 
 

Søg stillingen

11 / 2019
Anonym virksomhed