Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Anonym virksomhed – Projektchef/Projektleder til El-installatørvirksomhed


Søg stillingen

 

Vi søger en ambitiøs projektleder/overmontør til en El-installatørvirksomhed i Trekantområdet. Virksomheden er veldrevet og i god gænge. Med henblik på generel styrkelse af organisationen og som forberedelse af kommende generationsskifte søger vi en projektleder/overmontør til nyetableret stilling.
  

Jobbet

Som projektleder/overmontør bliver du ansvarlig for alle større kalkulationer: fag-, hoved- og totalentrepriser. Beregning/kalkulation vil udgøre en væsentlig del af opgaven, og du vil blive en aktiv del af ledergruppen, hvor det vil blive din opgave at bidrage til at sikre at virksomhedens strategi overholdes. Dine primære arbejdsopgaver bliver:  
 
  • Ledelse og styring af entrepriseopgaver  
  • Projektering   
  • Indkøb  
  • Kundemøder  
  • Sparring med ejer om virksomhedens udvikling  
  • Udvikling af arbejdsgange og processer  
  • Deltagelse i ledermøder   

Personen

Du har formentlig en baggrund som el-installatør eller projektleder. Du har opbygget et stærkt fagligt fundament og en solid erfaring fra tilsvarende virksomhed eller elafdelingen i en større virksomhed.  Du har et stærkt netværk med Total- og Hovedentreprenører og evnen til at begå sig blandt disse. Erfaring inden for byggeri og renovering er en fordel.  
Derudover kan man sige om dig, at du:  
 
  • Er udadvendt og kontaktskabende med gode samarbejdsevner over for kolleger, kunder og samarbejdspartnere  
  • Har god økonomisk forståelse  
  • Har evnen til at overskue, planlægge og strukturere større projekter  
  • Handlekraftig og fuld af energi og entusiasme.   
  • Er ambitiøs, resultatorienteret og selvtillidsfuld   
  • Arbejdsom, kvalitetsbevidst og pligtopfyldende  
  • Evner at formulere dig skriftlig og sammensætte tilbudsbeskrivelser  
  
Derudover er du ansvarsbevidst og tager din rolle seriøst. 

Dine muligheder

Du tilbydes et spændende og udfordrende job i en solid virksomhed. Du får mulighed for at bidrage til virksomhedens udvikling ved at bruge din faglighed og dit personlige drive. Perspektiverne ved ansættelsen er bl.a. muligheden for – efter en nærmere aftalt indkøringsperiode – at blive medejer i forbindelse med et forestående generationsskifte.    
 
Du tilbydes gode ansættelsesvilkår og indflydelse på virksomhedens drift og udvikling.   

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte partner Søren Laigaard-Andersen på +45 2074 4492 for at høre mere om stillingen og dine muligheder. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på ”søg stillingen”. Ansøgninger behandles løbende.  

Vores kunde er en veldrevet El-installatørvirksomhed beliggende i Trekantområdet. Virksomheden leverer installationsløsninger bredt fra B2C service til større bygge- og renoveringsprojekter samt industriprojekter. Virksomheden har et stærkt fundament med god og stabil medarbejderstab, et godt kundegrundlag samt god stabil omsætning og indtjening. Virksomheden har en sund økonomi med god likviditet, et godt renommé og får ofte opgaverne på reference.  
  

Søg stillingen

09 / 2018
Anonym virksomhed