Anonym virksomhed – Head of IT


Søg stillingen

Har du erfaring med at drive IT forandringsprocesser og er du samtidig en dygtig personaleleder? Så er det dig, vi søger som Head of IT.

Vores kunde er en større international virksomhed med hovedkontor i Østjylland. Som Head of IT vil du med reference til virksomhedens CFO og med funktionel reference til Group CIO være ansvarlig for at lede virksomhedens lokale IT-funktion i Danmark. Virksomheden står overfor udskiftning af de fleste af IT-systemerne indenfor de næste 4 år, så  der ligger en betragtelig change management opgave i rollen.

Jobbet

Du får ansvaret for at sikre stabil og omkostningseffektiv IT-drift i den danske del af virksomheden. Der er adskillige udviklingsprogrammer i gang i virksomheden, og du og din organisation bidrager i udviklingsprogrammerne, og det bliver dit ansvar at implementere de mange nye IT-systemer og processer der bl.a. indebærer effektiviseringer, digitalisering og sikkerhedsdrevne forbedringer over de kommende år.

Derudover bliver dine primære arbejdsopgaver:

  • Lede IT-teamet, som kommer til at bestå af mere end 20 medarbejdere og herigennem sikre stabil drift og velfungerende brugersupport 
  • Opbygge intern ServiceDesk og onsite support, som i dag er outsourcet
  • Budgetansvarlig for det danske IT-budget og ansvarlig for lokal Service Delivery og Vendor Management
  • Drive forandringsledelse for teknik og processer bl.a. gennem implementering af nye værktøjer
  • Drive værdiskabende initiativer og procesoptimering med særligt fokus på Lean 
  • Sikre implementering af virksomhedens langsigtede strategi og vision for IT og digitalisering i tæt samarbejde med Group IT
  • Drive lokal IT-udvikling og sikre implementering heraf
  • Etablere og herefter vedligeholde en sund kultur i IT-funktionen

Personen

Du har en relevant kommerciel uddannelse på kandidatniveau, og du kommer fra en lignende rolle i en større virksomhed. Du kan dokumentere, at du har skabt fremragende resultater igennem optimering af IT-systemer og forretningsprocesser, samt at du har leveret på overholdelse af IT-budgetterne. Du har derudover erfaring med opbygning eller drift af intern Service Desk og onsite support, og du er vant til at arbejde i en international virksomhed med mange fysiske sites.

Du er er en empatisk, nærværende og motiverende IT-leder, og du har erfaring med at lede IT-teams på minimum 15 personer. Vigtigst af alt er, at du har drevet forandringer med succes igennem forandringsledelse og værdibaserede ledelsesprincipper

Man kan ydermere sige om dig, at du: 

  • Arbejder proaktivt for at forstå og analysere forretningens behov
  • Har en udpræget forretningssans og en evne til at opbygge stærke og tillidsfulde relationer med interessenter i forretningen
  • Trives i et tempofyldt miljø, hvor du præger din organisation med høj energi og en positiv ”can do”-personlighed 
  • Er struktureret og velorganiseret 
  • Har stærke skriftlige og verbale kommunikative evner, hvor du kommunikerer klart, tydeligt og overbevisende på flydende dansk og engelsk

Er du interesseret?

Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen. 
 

Søg stillingen

11 / 2022