Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Anonym virksomhed – Erfaren økonomichef søges til stærk koncern


Søg stillingen

Vil du være økonomichef i en stærk holding koncern, som bl.a. driver aktiviteter med investering og administration for datterselskaber og associerede virksomheder hvor der bl.a. er fokus på udvikling og salg af ejendomme mm. Derudover driver koncernen også mange andre aktiviteter i diverse brancher.

Virksomheden er beliggende i den sydlige del af Jylland, og det er derfor også her du vil bruge det meste af din arbejdstid.

 

Jobbet

I jobbet som økonomichef vil dit primære ansvar være at sikre overblik over koncernens økonomiske forhold i milliardklassen.
Derudover kommer du til at sikre korrekt og fyldestgørende rapportering til aftalte deadlines. Du kommer i dette job til at være økonomisk sparringspartner for CEO og virksomhedens ejere.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Konsolidering af regnskaber på flere niveauer 
  • Validering og afvigelses rapportering
  • Dialog med eksterne parter
  • Dialog med revisor
  • Sikring af arbejdsgange fungerer og IT anvendes på bedste vis
  • Sikre overblik over bankkonti, bankfaciliteter og mellemregninger

 

Personen

Det er en forudsætning, at du har en teoretisk uddannelse som Cand.Merc.Aud., HD(R) eller lignende. Derudover forventes det, at du har erfaring fra en lignende stilling, gerne fra et holding selskab med en betragtelig formue.

Du har igennem tidligere jobs opbygget en stærk revisionsteknik, herunder forventes det at du har evner til at konsolidere.

I øvrigt kan man sige om dig at:

  • Du er robust
  • Du er i stand til at kommunikere på alle niveauer
  • Du har respekt for firmaet og ejerne
  • Du har et højt engagement i forhold til opgaver og resultater
  • Du har en positiv indstilling til dine arbejdsopgaver og kollegaer

 

Dine muligheder

Du bliver del af en stærk holding koncern, som er vokset betydeligt over de seneste år, og væksten forventes at fortsætte. Derudover vil du blive del af en koncern, som er præget af godt købmandskab samt højt aktivitets- og engagementsniveau. 

 

Ansøgning

Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Søg stillingen

09 / 2020
Anonym virksomhed