Allison – Projekt- og Tradingchef


Søg stillingen

Allison er en dansk virksomhed, der har specialiseret sig i  at udvikle og producere bæredygtige produkter i personlig pleje kategorien. Produktudviklingen og produktionen er baseret på brug af naturlige, biobaserede ingredienser, og Allison er førende indenfor certificerede økologiske produkter, og er leverandør til detailhandelen i og udenfor Danmark. Udover egen produktion forhandler Allison også tradingprodukter fra personlig pleje leverandører i Europa.

Som projektchef bliver du strategisk, taktisk og operationelt ansvarlig for virksomhedens Trading og Outsourcing aktiviteter på koncernniveau. Derudover vil du varetage ledelsen af Projektindkøbsafdelingen og som en dygtig projektleder vil du sikre, at alle projektindkøb bliver styret sikkert igennem til den rigtige pris og til ofte stamme deadlines.

Jobbet

Samtidig med at du bliver leder af Projektindkøbsafdelingens 3 projektindkøbere og en disponent, vil du selv tage del i de operationelle indkøbsopgaver i forbindelse med produktudviklingsprojekter. Du vil selvstændigt  drive og eksekvere på indkøb af trading produkter fra leverandører i Europa. Du bliver bindeled til virksomhedens Salgsafdeling og til Produktionen, Udviklingsafdelingen og Indkøbsafdelingen i virksomhedens moderselskab i Hobro.

Dine Primære arbejdsopgaver bliver:

  • Indkøb af trading produkter fra personlig pleje leverandører i Europa, herunder opbygge relationer til eksisterende og nye leverandører
  • I tæt samarbejde med Udviklingsafdelingen gennemføre indkøbsprojekter fra idé til færdigt produkt
  • Ledelse af Projektindkøbsafdelingen
  • Indkøbsoptimering, herunder udnytte indkøbssynergier på tværs af koncernen
  • Øge andelen af bæredygtig emballage og råvarer
  • Sourcing af leverandører, lønproducenter og handelsvarer
  • Aktivt deltage i udviklingen af virksomhedens innovationsprojekter
  • Håndtering af reklamationer og produktafvigelser i samarbejde med Kvalitetsafdelingen

Du får arbejdsplads i Bramming, og du får reference til koncernens Head of Procurement & Projects. Du skal regne med 20-40 årlige rejsedage i Europa og enkelte rejser til Asien.

Personen

Du  har flere års erfaring fra en lignende stilling som indkøber i f.eks. tekstil- eller detailbranchen, og du har erfaring med sourcing af færdigvarer fra leverandører i Europa og Asien. Du er drevet af den gode forretning, og du ved, at et godt partnerskab går begge veje. Du opbygger relationer og tilfører ny viden og inspiration til virksomheden, samtidig med at du er en dygtig hands-on leder, der selv tager del i de operationelle indkøbsopgaver. Du trives bedst med udfordringer, og du ser værdien af at arbejde tæt sammen i en mindre produktionsvirksomhed.

For at få succes i jobbet er det vigtigt at du:

  • Er resultatorienteret og at din indsats skaber konkrete resultater
  • Er en sublim projektleder
  • Får energi af at være i et miljø, hvor hver dag byder på nye udfordringer
  • Tænker kommercielt og innovativt
  • Er nysgerrig og udadvendt
  • Kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk i skrift og tale. Hvis du kan begå dig på tysk vil det være ne fordel men ikke et krav
  • Har gode IT kundskaber i Excel

Dine muligheder

Vi tilbyder dig et job, hvor dagene er forskellige og udfordrende i en mindre organisation, hvor du får stor indflydelse på din egen dagligdag, og hvor du kommer tæt på de strategiske beslutninger. Virksomheden har en flad organisation, hvilket gør dagligdagen og omgangstonen meget uformel og afslappet, men stadig ambitiøs. Du bliver en del af en virksomhed i vækst, der er helt i front i arbejdet med at udvikle bæredygtige personlig pleje produkter.

Ansøgning

Allison samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Allison blev stiftet i 1970 og er i dag datterselskab af Nopa Nordic i Hobro. Allison har produktion i Esbjerg og Administrationsbygning i Bramming, og beskæftiger ca XX medarbejdere. Allison er specialiseret i at udvikle og producere bæredygtige personlig pleje produkter, der er miljøvenlige i hele produktets livscyklus. Se produktprogram og meget mere på www.allison.dk

Søg stillingen

06 / 2022