Alfix – Økonomichef


Søg stillingen

Kan du se dig selv i rollen som ansvarlig for den økonomiske ledelse inkluderende vigtige driftsopgaver – for en dansk familieejet virksomhed med en solid markedsposition i den skandinaviske byggebranche?

Denne mulighed venter dig hos Alfix, hvor du skal arbejde i spændingsfeltet mellem økonomistyring, bogholderi, strategi, udvikling og ledelse. 
 

Velkommen til dit nye team

Du bliver en del af en værdibaseret, verdensmålscertificeret og kvalitetsbevidst virksomhed, der udvikler, producerer og sælger produkter til byggeriet. Alfix har en stærk position på det skandinaviske marked og et solidt økonomisk fundament. Du kommer til at indgå i en samarbejdskultur og får passionerede kollegaer i en central rolle, hvor du får mulighed for at præge såvel den operationelle som strategiske udvikling i Alfix.

Du bliver en del af lederteamet bestående af den adm. direktør, en salgsdirektør, en fabrikschef samt en udviklingschef. Du bliver ansvarlig for den løbende økonomiske rapportering og opfølgning og spiller en afgørende rolle for virksomhedens daglige økonomiske drift. 
 

Din nye hverdag

Du får din hverdag på H. C. Ørsteds Vej i Kolding, hvor du indgår i et mindre team, der støtter hinanden med at få løst alle opgaver på en god og professionel måde. Du bliver personaleansvarlig for en økonomimedarbejder samt en servicemedarbejder. 

Du får en nøglerolle i virksomhedens fortsatte udvikling, hvor du, udover at være økonomiansvarlig, får mulighed for at bidrage til udviklingen af- og eksekvering på de strategiske initiativer i virksomhedens vækststrategi. 

Du skal trives med selv at være hands-on på opgaverne i økonomi. Samtidig kommer du til at udarbejde økonomiske månedsrapporter til direktionen, som gennemgås på månedsmøder i lederteamet.

Der vil være deltagelse på bestyrelsesmøder efter aftale.

Derudover kan du forvente følgende opgaver i stillingen: 

  • Controlling, budgettering og debitorhåndtering.
  • Anlægskartotek, herunder projekter og andre investeringer. 
  • Delregistrering og momsafregninger.
  • Daglig bankopfølgning samt valutastyring (herunder terminsforretninger).
  • Årsafslutning med tilhørende afstemninger, lister og opgørelser klar til revisor.
  • Bonusberegning samt bonusudbetaling (kvartalsvis og årligt).
  • Løn og diverse andre HR-opgaver.
  • Hverdagsopgaver i Alfix’ holdingselskab.
  • Back-up på alle økonomiske hverdagsopgaver.
  • Medvirke som tovholder på nye funktioner i ERP-system (AX) samt fremtidig implementering af nyt IT-system.

 

Din faglige og personlige profil

Du kommer formentlig med en HD i regnskab, en cand.merc.aud. eller lign. videregående uddannelse indenfor regnskab/økonomi/finansiering. Vi ser gerne, at du har erfaring som revisor. Erfaring fra en produktionsvirksomhed er også en fordel. 

Derudover kendetegner følgende din faglige profil:

  • IT-bruger på højt niveau. Du trives med Excel og BI-værktøjer og har gerne solid erfaring med AX, Navision eller 365, ligesom du har beskæftiget dig med forretningskritiske digitaliseringsprocesser.
  • Struktureret og stærk i planlægning samt handling.
  • Strategiske kompetencer ift. medvirken til forretningsstrategi samt implementering.
  • Opdateret viden om relevant lovgivning.

Dertil forventes stærke MS-Office kompetencer, især i Excel. Dansk og engelsk på forhandlingsniveau er forventet.

Som person er du:

  • Analytisk stærk – du er en dygtig beslutningstager og problemløser.
  • Holistisk orienteret og kan se både opgaver og strategi i et langsigtet perspektiv.
  • En uformel teamplayer, som værdsætter og forstår, at man kun lykkes, hvis man lykkes sammen.

 

Det får du hos Alfix

Du kan forvente et godt og udviklende fagligt miljø med både yngre og mere erfarne kollegaer. Alfix har en flad og samarbejdende organisationsstruktur, hvor et sundt og godt arbejdsmiljø og tryghed på arbejdspladsen vægtes højt, og virksomhedens værdier lever i hverdagen. 

Alfix er en økonomisk robust virksomhed, der i mere end 20 år har arbejdet dedikeret og målrettet med at minimere sine miljøpåvirkninger og sikre arbejdsmiljøvenlige produkter og løsninger til markedet. Siden 2022 har virksomheden været verdensmålcertificeret, og den ansvarlige transformation samt innovation har stor strategisk vigtighed for Alfix. 

”Ansvarlig styrke” er Alfix’ slogan, hvilket også indebærer, at det er en høj prioritet at tage ansvar for større, samfundsrelaterede problematikker – såvel lokalt, nationalt og internationalt.
 

Vil du være en del af Alfix?

Alfix samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent hos GML-HR Janne Nissen på 2494 8800 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. 

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Søg stillingen

11 / 2024