Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

ALDI – Teamleder ekspedition til centrallageret


Søg stillingen

Som Teamleder ekspedition på centrallageret hos ALDI Danmark, region Kolding bliver du ansvarlig for, at regionens 50 butikker i Sydjylland og på Fyn dagligt bliver forsynet med den rette mængde varer  – altid. Gennem god ledelse og godt overblik sikrer du at dine 30-40 medarbejdere hver dag har varerne klar til afsendelse på det rette tidspunkt.

Jobbet

Du får reference til Logistikchefen og du bliver en del af ledergruppen på lageret i Kolding, som udover dig selv tæller Teamleder varemodtagelse og Teamleder distribution. Du bliver målt på høj service til butikkerne med lavest mulige omkostninger. Det bliver din primære opgave at sikre en gnidningsfri driftafvikling igennem velmotiverede og effektive medarbejdere. Efter nogle ugers onboarding hos dine kollegaer i Haverslev og Karlslunde er du klar til at starte i jobbet i Kolding.

Din afdeling pakker alle varer undtagen frostvarer til 50 ALDI butikker. Plukningen foregår ved hjælp af Pick By Voice fra lagerreoler.

Dine primære arbejdsopgaver bliver: 

  • Ledelse af ekspeditionsafdelingen
  • Bemandingsplanlægning
  • At sikre at alle butikker bliver serviceret med den rette mængde varer til rette tid hver dag 
  • Overholdelse af KPI’er i ekspeditionsafdelingen
  • I tæt samarbejde med Logistikchefen sikre hensigtsmæssig indretning af lageret og arbejdsgange 
  • Optimere den daglige drift og deltage i implementering af nye tiltag

 

Dine medarbejdere arbejder fra 06.00 – 18.00 mandag-fredag og 11.00 – 18.00 om søndagen, så det er en forudsætning, at du har en privatsituation, der tillader skiftende arbejdstider. 

Personen

For at få succes i jobbet er det en forudsætning, at du er en god leder, og at du har erfaring med ledelse af et større antal lagermedarbejdere.

I øvrigt kan man sige om dig at: 

  • Du har en solid erfaring med lagerdrift og hvis du har erfaring fra detailhandel eller FMCG vil det være en fordel
  • Du evner at samarbejde på tværs i organisationen med fokus på hvad der er bedst for butikkerne 
  • Du er struktureret og god til at planlægge, og du nyder at arbejde i en organisation med fastlagte rutiner, som alle følger
  • Du har erfaring med Pick By Voice
  • Du er fortrolig med LEAN
  • Du er god til Excel
  • Du bor i fornuftig køreafstand fra Kolding

Ansøgning

ALDI samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Partner hos GML-HR Hanne Puggaard på telefon 40356931 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.  

Vores kunde ALDI var den første rigtige discountkæde i Danmark. Det blev således ALDI, der i 1977 slog dørene op til den første discountbutik i Danmark. ALDI er tysk ejet og repræsenteret i 17 lande med ca. 9000 butikker, hvoraf 182 er beliggende i Danmark. ALDI Nord, som Danmark er en del af, er desuden i Tyskland repræsenteret fra Essen og op til den danske grænse, i Belgien, Frankrig, Luxemburg, Holland, Polen, Portugal og Spanien. Læs mere på www.aldi.dk   

 

Søg stillingen

12 / 2019
ALDI