Retail & E-commerce
En branche i hastig transformation
Retail er midt i en gennemgribende og spændende transformation. Teknologisk udvikling, ændret forbrugeradfærd og øgede forventninger til bæredygtighed og bekvemmelighed har fundamentalt ændret, hvad det vil sige at være en succesfuld detailvirksomhed. I dag er retail ikke længere begrænset til den fysiske butik – kunderejsen udspiller sig på tværs af butikker, digitale platforme, sociale medier og e‑commerce.
Forbrugernes smartphone er i mange tilfælde blevet verdens største butik. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at skabe en sammenhængende, differentieret og værdiskabende oplevelse – uanset kanal. Omnichannel‑strategier, dataunderstøttet beslutningstagning og en dyb forståelse af forbrugeradfærd er i dag afgørende konkurrenceparametre.
Nye forretningsmodeller og højere kompleksitet
E‑commerce er blevet en integreret og uundværlig del af retail. Samtidig ser vi, at rene online‑aktører åbner fysiske butikker, mens traditionelle detailkæder investerer massivt i digitale løsninger. Parallelt vinder discountkoncepter terræn, og sortimenter udvides med “endeløse hylder” online. Denne udvikling øger kompleksiteten – både operationelt og ledelsesmæssigt.
Agil logistik, effektiv supply chain, stærk merchandising og teknologisk forståelse er fortsat grundlæggende discipliner. Men de skal i stigende grad kombineres med bæredygtighed, social ansvarlighed (ESG/CSR), nye partnerskaber og evnen til hurtigt at tilpasse sig markedets forandringer. Fremtidens retail‑virksomheder er dem, der formår at omsætte kompleksitet til klarhed og differentiering.
Krav til ledere og specialister i retail
Udviklingen har ændret kravene til ledere og specialister i retail markant. Det er ikke længere tilstrækkeligt at mestre klassisk drift og merchandising. Fremtidens profiler skal kunne navigere i en virkelighed præget af usikkerhed, højt tempo og teknologisk udvikling – og samtidig skabe retning, engagement og eksekveringskraft i organisationen.
Succesfulde retail‑ledere kombinerer strategisk overblik med operationel forståelse. De arbejder datadrevet, forstår kunderejsen på tværs af kanaler og evner at bygge organisationer og teams, der kontinuerligt kan tilpasse sig markedet. Evnen til at drive forandring og udvikle talenter er afgørende – ikke mindst i lyset af den stigende konkurrence om de bedste profiler.
Vores viden – din styrke!
Hos GML har vi dyb indsigt i retail – fra klassisk detailhandel til e‑commerce og omnichannel‑forretninger. Vi har mangeårig erfaring med rekruttering på tværs af hele værdikæden, fra direktørniveau til specialister og nøglefunktioner bl.a. inden for salg, category management, marketing, e‑commerce, supply chain, IT og økonomi.
V arbejder tæt sammen med vores kunder for at forstå deres forretningsmodel, sektor og markedsposition samt strategiske udfordringer. På den baggrund identificerer, vurderer og tiltrækker vi de ledere og specialister, der kan skabe differentiering og resultater i en kompleks og konkurrenceintens branche.
Vores markedskendskab, netværk og målrettede rekrutteringsmetoder sikrer et stærkt match mellem virksomhedens strategiske ambitioner og kandidatens erfaring, potentiale og ledelsesmæssige kapacitet.
Vi ved, hvor de stærkeste retail‑talenter findes – og hvordan man opbygger organisationer, der er rustet til fremtidens retail.