Private Equity

Closeup,,Businesswoman,Working,At,Office,,Analyzing,Financial,Report,With,Business

Værdiskabelse gennem mennesker – før, under og efter investeringen

Private Equity‑markedet har gennem de seneste år oplevet markant vækst i kapitaltilførsel, fondsstørrelser og investeringsaktivitet. Samtidig er konkurrencen om attraktive investeringer steget betydeligt, og værdiskabelse afhænger i stigende grad af evnen til hurtigt at styrke ledelse, organisation og governance i porteføljeselskaberne.

Private Equity‑ejerskab stiller særlige krav til både tempo, eksekvering og ledelsesmæssig kapacitet. Aktivt ejerskab, transformation, professionel bestyrelses- og ledelsespraksis samt skærpet fokus på performance og skalérbarhed er centrale elementer i værdiskabelsesagendaen. I den kontekst er adgang til de rette ledere og et stærkt managementteam en afgørende differentieringsfaktor.

Rekruttering til porteføljeselskaber

Hos GML hjælper vi Private Equity‑selskaber med at identificere, tiltrække og vurdere ledere og nøgleprofiler til deres porteføljeselskaber. Vi arbejder på tværs af brancher og størrelser – fra vækstvirksomheder og carve‑outs til mere modne platforme i transformations- eller konsolideringsfaser.

Vi rekrutterer typisk til:

  • CEO‑, CFO‑ og COO‑roller
  • Kommercielle ledere (salg, marketing, go‑to‑market)
  • Operations, supply chain og digital/IT
  • Bestyrelsesmedlemmer og advisory board‑profiler
 

Vores brancheindsigt og lokale markedskendskab gør os i stand til hurtigt at forstå porteføljevirksomhedens situation og identificere profiler, der kan levere resultater i et PE‑ejerskab præget af høje ambitioner, klare mål og kort tidshorisont.

Management assessment og due diligence

Ud over rekruttering har GML stærke kompetencer inden for assessment af management teams i forbindelse med køb, refinansiering eller væsentlige strategiske beslutninger. I due diligence‑fasen bistår vi investorer med en struktureret og nuanceret vurdering af ledelsens kapacitet, sammensætning og udviklingspotentiale.

Vores vurderinger fokuserer bl.a. på:

  • Ledelsesmæssig styrke og eksekveringskraft
  • Samspil og rollefordeling i lederteamet
  • Skalerbarhed i forhold til vækst‑ og transformationsagenda
  • Risiko‑ og succeskritiske ledelsesmæssige faktorer
  • Behov for supplerende profiler eller ændringer i teamet
 

Assessment giver Private Equity‑selskabet et solidt beslutningsgrundlag – både i investeringsprocessen og i planlægningen af de første 100 dage efter overtagelsen.

Et talentmarked i bevægelse

Talentmarkedet er mere bevægeligt og konkurrencepræget end nogensinde. Selvom mange ledere er bundet af incitamentsstrukturer i eksisterende organisationer, skaber den fortsatte vækst i Private Equity‑porteføljer en stærk efterspørgsel på erfarne ledere, der kan navigere i forandringsledelse, governance og værdiskabelse under aktivt ejerskab.

Det stiller krav til en proaktiv og systematisk tilgang til ledelsesrekruttering, succession og talentudvikling – både på fondsniveau og i porteføljeselskaberne.

Vores viden – din styrke!

Hos GML arbejder vi som tæt sparringspartner for Private Equity‑selskaber. Vi bidrager med markedskendskab og netværk, der gør det muligt at matche de rette profiler til specifikke value creation-planer – hvad enten det handler om skalering, international ekspansion, professionalisering af organisationen eller forberedelse til exit.

Vi forstår dynamikken og understøtter Private Equity-aktørers evne til at realisere potentiale og optimere afkast på tværs af deres portefølje.

Vi identificerer de ledere og specialister, der kan drive transformation, operational improvement og vækst i porteføljeselskaber – ofte under stramme tidshorisonter og høje afkastkrav.

Mød vores Private Equity team

Rikke Dolberg 10.25
Rikke Dolberg
Managing Partner
Søren
Søren Laigaard-Andersen
Managing Partner