Vi leverer dedikeret search & selection tilpasset hver enkelt kundes behov

Blog

Maillisten

Følg med i vores videndatabase ved at tilmelde dig vores mailliste.

Jeg flytter mennesker!


02 / 2019

Anders Hermann sætter nogle ord på, hvad han egentlig laver, som konsulent hos GML-HR.

 

Et spørgsmål jeg ofte møder, når jeg fortæller om, hvad jeg laver og hvem jeg arbejder for er ”Hvad laver du så?” Og det er i grunden et rigtig godt spørgsmål.

I korte træk beskæftiger jeg med salgs- og lederudvikling, hvor jeg udvikler materiale til kurser og teambuilding, mens jeg også assisterer ved vores rekrutteringer. Det er lidt mere en officiel forklaring, men er det det hele? Og er det i bund og grund det vi som virksomhed beskæftiger os med?

Jeg oplevede i starten af 2018 en 6 måneders ledighed, hvor jeg følte, at jeg havde ryggen mod muren hele tiden. Jeg havde brug for en ny retning og en mulighed for at udvikle mig karrieremæssigt efter mange år på skolebænken. Den mulighed fik jeg hos GML-HR, hvor jeg fik en chance for at finde min plads. Her gik det for alvor op for mig, hvor vigtigt det er at udvikle sig og hvor meget man lærer i processen.

Jeg gik ind i en helt anden branche end jeg var uddannet i og har siden udviklet mig både fagligt og personligt. Det har været en omvæltning at følge udviklingen og se resultaterne og det har i høj grad åbnet mine øjne og givet mig lysten til at hjælpe andre, så de vil kunne opnå samme tilfredsstillelse som mig selv.

I Retail branchen som jeg primært beskæftiger mig med, er udvikling noget som fylder rigtig meget og der er i høj grad forskel på menneskers udvikling og hvor omstillingsparate vi hver især er. Der er både den karrieremæssige, men også den personlige udvikling hvor vores viden og vores kompetencer udvikles hver eneste dag. Vores udvikling er f.eks. med til at påvirke hvordan vi klarer nye udfordringer og får nye redskaber til at klare de situationer vi hver dag møder.

Jeg har som mange andre oplevet personlige og arbejdsrelaterede udfordringer som f.eks. problemer ved at løse en given opgave, føle mig utilstrækkelig, mangle redskaber til at komme videre og mest af alt, at føle stressen ligger som en stor tung sky over hovedet – Nogle dage drypper det, andre dage bliver man gennemblødt.

Der er et gammelt ordsprog, som lyder: – Det som ikke dræber dig, gør dig stærkere. Det er jeg ikke helt enig i. Jeg tror ikke på, at man bare bliver stærkere af at ”overleve” noget negativt eller udfordrende. Jeg tror, at de negative ting, der sker i livet, gør os vrede, triste og frustrerede. Styrken, som gør at du kommer oven på igen, kommer fra de gode ting i dit liv, din familie, tilfredsheden ved at have et godt arbejde at stå op til hver dag og få hjælp udefra til at opnå redskaber og ny viden. Det er de ting, som hjælper dig med at klare udfordringerne, se lyset på en regnvejrsdag og hjælper dig med at se de ting du skal holde fast i, når du føler dig allermest udfordret. Det er dér man udvikler sig mest i mine øjne. Det er dog ikke altid noget man mærker med det samme. Men vi bliver klogere af de erfaringer vi gør os og tit skal der nye erfaringer og viden til, for at vi kan flytte os. Ikke kun i arbejdslivet, men også på det personlige plan. Det hele hænger sammen og gør os til komplette mennesker, hvor udviklingen vi gennemgår, sætter sine tydelige spor i os og er med til at give os nye redskaber og perspektiver.

Igennem træning og sociale relationer styrkes udviklingen i min optik og gør os i stand til at udrette ting som vi ikke selv troede var muligt. Det handler om at tænke stort og have det drive der skal til inden for den branche vi hver især navigerer i. Men en anden ting er selvfølgelig også viljen til at ville gå en anden vej og se tingene fra et andet perspektiv. Det kan være igennem ny og forbedret teori eller en teambuilding øvelse, som skaber en hel ny opfattelse af en given situation og den måde man normalt ville gøre tingene på. Kører du på autopilot? Er der nogle gamle mønstre der skal brydes/erstattes?

Jeg inspireres af at se potentialet i andre mennesker og at følge deres udvikling på tæt hold for at sikre mig at de fortsætter deres personlige rejse med nye ting i rygsækken, som kan hjælpe dem med fortsat at udvikle sig og blive endnu bedre til det job, de udfører. Men det handler også om at afhjælpe eksempelvis stress som desværre fylder meget på arbejdsmarkedet.

Samtidig må jeg også at erkende, at mit arbejde giver meget mere mening når jeg efter et endt kursus kan se tilfredsheden hos kursisterne, som føler at de virkelig har fået nogle relevante værktøjer, som passer direkte ind i deres dagligdag.

Jeg tror på, at alle mennesker ved hjælp af relevant uddannelse, coaching eller bare et lille skub i den rigtige retning kan udrette de mest fantastiske ting. Det er dét jeg stræber efter hver dag og det er den værdi jeg gerne vil vise kandidater såvel som kursister.

Så hvad laver jeg egentlig? Jeg skaber værdi for mennesker.

Kan jeg skabe værdi for dig?